Skatteministeriet søger business analysts til udviklingen af fremtidens toldvæsen

Skatteministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Som business analyst i Skatteministeriets ImplementeringsCenter for Told skal du være med til at løse en kompleks og vigtig udviklingsopgave i staten – nemlig udviklingen af fremtidens toldvæsen.


Skatteministeriet søger business analysts til udviklingen af fremtidens toldvæsen
Det er ikke nogen lille opgave, ImplementeringsCenter for Told (ICT) er blevet stillet: Vi skal bygge fremtidens toldvæsen op og gennemføre omfattende ændringer af de nuværende processer på området. I den forbindelse skal vi også købe og udvikle en serie af it-systemer. Vores udviklingsarbejde foregår agilt baseret på Scrum-metoden. Vi går til opgaven med overbevisning om, at vi kan lykkes, også selvom vi har travlt – de første dele af systemerne skal være klar til brug i 2018.

Om stillingen
Du bliver ansat i kontoret for It-udvikling i ICT i Skatteministeriets departement. ICT står over for en kompleks og vigtig udviklingsopgave, og vi søger derfor nye kolleger, der har lyst til at være med til at drive et af Danmarks største og mest komplekse transformationsprojekter.

Du vil fungere som bindeled mellem Product Owners og it-udviklere og vil få en bred opgaveportefølje, der matcher dine kompetencer. Du bliver et centralt omdrejningspunkt i digitaliseringen af processer ved at bygge bro mellem forretningskrav og it-udvikling, og dermed få du mulighed for at sætte dit aftryk på opbygningen af fremtidens toldvæsen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • nedbryde produktkrav i user stories og udarbejde acceptkriterier for disse
  • udarbejde funktionelle løsningsdesigns
  • analysere og koordinere konsekvensen af ændringer i scope på user stories og på det funktionelle løsningsdesign
  • oprette og vedligeholde krav og sporbarheds-matrix
  • deltage i udbudsprocessen og udvælgelsen af it-leverandører
  • understøtte implementering af forretningskrav i it-systemerne.

Om dig
Du har en relevant uddannelse som fx ingeniør, cand.it, datalog, cand.merc. eller lignende. Du har erfaring inden for systemudvikling, herunder process mapping og kravspecifikationer/user stories, og kan dokumentere resultater fra lignende stillinger i en offentlig eller privat organisation. Du skal være god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Som person er du analytisk, udviklingsorienteret og kan hurtigt finde sammenhænge i store mængder data. Du arbejder struktureret, trives med mange deadlines og kan hurtigt danne dig et overblik over din opgaveportefølje samtidig med, at du har øje for detaljen.

Du formår at samarbejde med forskellige interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter. Og du kan kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation samt med eksterne konsulenter og interessenter.

Om at arbejde i ICT
ICT er en del af Skatteministeriet. Her siger vi, at vi skaber fundamentet for finansieringen af Danmark. Centret fungerer relativt selvstændigt – samlet set kommer vi inden udgangen af 2017 til at være ca. 100 ansatte, der arbejder tæt sammen i en programorganisation. Det er en helt ny måde at arbejde med it og udvikling i staten.

Vi har en stor og spændende opgave foran os, og der er tryk på. Det er derfor vigtigt for os, at vi har et godt arbejdsmiljø og en kultur, der gør det sjovt at gå på arbejde, og at der er mulighed for at balancere arbejdet med familie og fritid.

I ministeriet har vi et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. Atmosfæren er uformel og uhøjtidelig, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Vores arbejde er underlagt stor offentlig bevågenhed, så du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 4. juni 2017. Vi forventer at afholde samtalerne i uge 23 og 24. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for It-udvikling Christian Vinther på mail eller på telefon 7238 9083 i tidsrummet mandag den 22. maj 2017 kl.14.00-18.00. Der er tale om et genopslag.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.

Tiltrædelse 1. juli 2017 eller snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes. Arbejdsstedet er indtil videre Kalvebod Brygge 35, 1560 København V.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.


Ansøgningsfrist d. 04.06.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software


Opslag oprettet d. 15.05.2017, sidst opdateret d. 15.05.2017




Skatteministeriet - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Skatteministeriet skaber fundamentet for finansieringen af det danske samfund.

Placering
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Sidste nyt
Loading...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skm.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dtu.dk/job/1005587/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT