flere søgemuligheder

Medicoteknisk kollega søges til nyoprettet stilling hos ResMed Maribo

  ResMed Maribo A/S
  Fuldtidsjob
  Sydsjælland & Øer
Ansøgningsfrist: 25.01.2017

ResMed Maribo søger en teknisk velfunderet kollega, der kan bygge bro mellem vores kunder og vores salgskonsulenters arbejde ved implementering af tekniske og telemedicinske løsninger. Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at sætte et selvstændigt præg på dine arbejdsopgaver og dermed bidrage til ResMed Maribos fortsatte succes.

Der er tale om et spændende og selvstændigt job i en professionel organisation, hvor der lægges stor vægt på konstruktive samarbejder, uddannelse og udvikling af dig som medarbejder.

Dine primære opgaver:

  • Ansvar for teknisk kundesupport og rådgivning
  • Ansvar for kontakt til vores eksterne leverandører, samarbejdspartnere m.fl.
  • Samarbejde med sygehusenes medicotekniske personale og it-afdelinger i forbindelse med implementering og brug af ResMed Maribos produkter
  • Ansvar og vedligehold af kundeportaler og brugerdatabaser til telemedicinske løsninger
  • At holde dig opdateret på nyeste produktteknologi
  • Ansvarlig for kvalitetssikring og vidensdeling af vores tekniske procedurer ifm. vores produkter både internt og eksternt
  • Fejlfinding, kalibrering og reparation af hardware og software
  • Deltagelse i kundemøder hvor tekniske løsninger indgår
  • Deltage i udarbejdelse af udbudsmateriale med fokus på tekniske og it-relaterede spørgsmål

Om dig

Du har en baggrund som medicotekniker, medicoteknisk ingeniør eller anden relevant teknisk uddannelse. Du forstår dig på it og har en god forståelse for datahåndtering og netværk. Du brænder for telemedicin, og de muligheder der ligger i dette område. Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundhedssektoren.

Du er engageret, ansvarlig og en stærk teamspiller. Dertil er du udadvendt og servicemindet og har gode kommunikationsevner. Det forudsættes, at du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Du får:

  • Mulighed for at blive en del af en international virksomhed, som er førende inden for sit felt
  • Mulighed for at præge en spændende virksomhed, hvor engagement og glæde er store drivkræfter
  • Mulighed for at tage ansvar for opgaver, du brænder for
  • Et selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder
  • En virksomhed med succes og ambitioner, hvor holdånd og en uformel tone præger hverdagen

Ansøgning

Sendes til: info@resmedmaribo.dk mrk.: ”Medicoteknisk medarbejder”

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 25. januar 2017

Vi indkalder til samtaler 30. og 31. januar 2017

Har du spørgsmål til stillingen, bedes de rettet til: Salgschef Malene Bak Petersen, tlf. +45 2537 9998.

Om ResMed Maribo

ResMed Maribo leverer apparater, diagnostik og telemedicinske løsninger til behandling og undersøgelse af luftvejsrelaterede sygdomme. Med vores produkter henvender vi os blandt andet til den sundhedsfaglige sektor i Danmark. Vi er en del af en global virksomhed og har et tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande. Yderligere information om ResMed Maribo, se resmedmaribo.dk


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Sydsjælland & Øer

Uddannelse

Naturvidenskab
Medicinal & Sundhed
Teknik & Teknologi

Arbejdsområde

Teknik
Rådgivning & Support

Fejlmeld opslaget
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)