Short Term Trader til Vind & Energihandel

HOFOR

Vil du være med til at varetage den fysiske handel fra vores produktionsanlæg?
Vind & Energihandel er et relativt nyt forretningsområde i HOFOR med mange spændende opgaver af kommerciel karakter. Vi sætter vindmøller op og er ansvarlige for alle energirelaterede købs- og salgsaktiviteter på Amagerværket. Samtidig er vi inde i en udvikling, som giver markant flere opgaver og brug for flere nye kolleger. Du vil blive en del af vores stærke hold af medarbejdere, der arbejder med produktionsplanlægning og -optimering.

Optimering af leverancer, kundepleje og produktionsplaner

Som Short Term Trader vil du indgå i et team, der handler på dayahead og intraday-markederne for el og varme. Teamet har ansvaret for at optimere produktionen og for bedst mulig udnyttelse af produktionsanlæggenes fleksibilitet. Du vil indgå i en 24/7 vagtordning, og jobbet kræver derfor, at du er fleksibel.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Skabe overblik over markedssituationen og optimere leverancerne
  • Sikre velfungerende relationer til kunder og samarbejdspartnere
  • Indgå i projektopgaver sammen med den øvrige organisation
  • Sikre energinet.dk og andre kunders produktionsplaner for værkerne
  • Udarbejde ad hoc-analyser i forbindelse med den kortsigtede strategi
  • Medvirke til korrekt afregning af brændsler, el og varme

Skaber resultater, god til at samarbejde og klar på nye udfordringer

Vi forestiller os, at du har en teknisk, akademisk eller økonomisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller økonom, men dette er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har flair for både teknik og økonomi. Du har gerne 2-3 års erfaring med at handle med commodities såsom el, olie, gas eller lignende.

Din analytiske sans er god, og du arbejder struktureret og proaktivt med dine arbejdsopgaver. Du er målrettet og i stand til at opnå resultater gennem en vedholdende indsats. Du bidrager til et konstruktivt samarbejde i en stor organisation, og du mestrer at kommunikere klart med mange forskellige målgrupper.

HOFOR er en organisation i udvikling og du skal derfor være klar på en hverdag i højt tempo med mange nye opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og kan have mange bolde i luften på en gang. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, skabe overblik, og træffe beslutninger - også når det går stærkt, og du modtager mange informationer på kort tid.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jesper Pedersen på telefon 2795 4693.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2017.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19 og 20.

Ansættelse efter nærmere aftale.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi er over 1.100 engagerede medarbejdere, der skaber en årlig omsætning på omkring 5,5 mia. kr. Sammen sørger vi for, at en mio. danskere får rent drikkevand, og vi forsyner byer med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling, ligesom vi afleder spildevand og opfører vindmøller. HOFOR ejer også Amagerværket, hvor vi producerer fjernvarme og el. Vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er grønne, sikre og billige – på en måde hvor vi beskytter grundvandet, koordinerer klimatilpasning og skybrudssikring og leverer en CO2-neutral energiforsyning. Disse mål og ambitioner samler vi under overskriften: Bæredygtige byer.

Ansøgningsfrist:
28-04-2017

Arbejdssted:
Ørestads Boulevard 35, 2300 København S

Hjemmeside:
www.hofor.dk


Ansøg inden 3 dage (28.04.2017)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Klima, Miljø & Energi
Maskin & Design
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Produktion
Salg
Teknik
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 10.04.2017, sidst opdateret d. 10.04.2017




HOFOR - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.

Placering
Ørestads Boulevard 35
2300 København
Hovedkontoret ligger på Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Derudover har HOFOR mange lokationer i København og omegn.
Branche

Klima, Energi & Forsyning

Er du til vind, vand, olie, kul eller andre energikilder?

Card image cap
Planlægger i HOFOR
Hvordan indretter vi bedst byerne, så de er rustet til at håndtere et ændret klima med større regnmængder? Det er i store træk det, arkitekt Søren Hansen arbejder med som planlægger i HOFOR.
Card image cap
Projektleder i HOFOR
Som nyuddannet maskinmester ledte Kasper Hovmand Malskær efter et job, hvor han kunne kombinere sin viden om tekniske anlæg med sine evner til at lede projekter godt i mål og sin lyst til at have et arbejde, der gjorde en forskel.
Card image cap
Byggeleder i HOFOR
Tusindvis af fjernvarmerør i København skal i disse år udskiftes, fordi fjernvarmen omlægges fra damp til vand. Det kræver ingeniører som Maibrit, der er god til at snakke med alle fra økonomidirektøren i stormagasinet til smeden på byggepladsen.
Card image cap
Projektudvikler i HOFOR
Med en uddannelse som cand.merc i Finance & Strategic Management lå det ikke nødvendigvis lige i kortene, at Simon Riis-Sørensen skulle være med til at opføre vindmøller i det ganske land.
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.hofor.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dtu.dk/job/992736/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT