For 31-årige Majbrit Hoppe er det lysten, der driver værket – for når først den er på plads, skal hun nok lære resten. Efter flere år til søs har Majbrit Hoppe fået fast grund under fødderne og fundet sin rette hylde som projektingeniør i ABB.

En vinterdag i 2009 opdagede Majbrit Hoppe et jobopslag på internettet. Projektingeniør i ABB var titlen, og i jobbeskrivelsen stod der ”programmering af styresystemer til olieplatforme”.
Hun kendte godt nok kun overfladisk til programmering gennem sin maskinmesteruddannelse, men var ikke skræmt.
I fem år forinden havde Majbrit sejlet verdenshavene tynde som skibsofficer på nogle gigantiske containerskibe. Og med hendes ansvar for radiokommunikation, elektronik og maskinrummet følte hun alligevel, hun havde opbygget den ballast, der skulle til.
”De fleste af mine kolleger er IT-ingeniører, maskinmestre, elinstallatører eller svag- og stærkstrømsingeniører – og meget fagnørdede inden for programmering og hardware. Til gengæld har jeg det held, at jeg selv har sejlet med de systemer, vi skulle programmere. Derfor kender jeg brugerfladen og kan operere med systemet i praksis,” forklarer hun. 

Lyst til at lære

Og det var nok. Efter to samtaler var Majbrit Hoppe ansat i ABB, og i dag er hun glad for, at hun kom gennem nåleøjet.
”Jeg er virkelig glad for mit job, og programmeringen er jeg heldigvis kommet efter. Vi har  nogle gode instruktionsbøger, så man kan læse sig til meget, hvis man har lysten.”
Og lysten mangler i hvert fald ikke. Majbrit Hoppe er lykkelig for de vekslende arbejdsopgaver og det fleksible og uformelle arbejdsmiljø i ABB.
”Jeg synes, at selve programmeringen er enormt spændende,” siger hun og forklarer:
”Helt konkret sørger vi for, at proces- og sikkerhedssystemerne fungerer på platformene. Hvis kølevandet til maskineri i olieproduktionen f.eks. bliver for varmt, programmerer vi en ventil til at åbne, så temperaturen i kølevandet falder. Eller hvis der opstår gasudslip eller en brand i en brandzone på platformen, kan vi programmere systemet til, at produktionen i de berørte zoner lukkes ned, eller ved større uheld, at hele platformen lukkes ned.”

Verdens bedste kolleger

Men selvom arbejdsopgaverne er spændende og udfordrende, er der en anden faktor, der også vægter højt, når Majbrit Hoppe fortæller, hvorfor lige netop hendes job er det bedste i verden. Nemlig kollegerne.
I et broget mandemiljø med kun en enkelt kvindelig ingeniørkollega, et par kvindelige tekniske assistenter og et par sekretærer ud af 75 i afdelingen, trives Majbrit Hoppe fint.
”Jeg kan godt lide den der lidt rå tone; det er sjovt, og der bliver lavet meget skæg med alle. Vi driller hinanden meget, men i en kærlig tone. Arbejdsmiljøet er utroligt rart, og man føler sig glad, når man er på arbejde. Hvis man f.eks. har haft en dum morgen eller sovet dårligt, er alt glemt, når man kommer på job og møder den første glade kollega. Man bliver modtaget med åbne arme hver eneste dag, og det er faktisk det bedste ved mit arbejde,” fortæller hun og løfter et lille slør for fremtiden.

”I løbet af det næste halve år skal jeg formodentligt offshore, altså ud på olieplatformene og installere et af mine projekter. Det glæder jeg mig meget til! Og hvem ved, på sigt kunne jeg måske godt tænke mig en stilling som projektleder? Men lige nu skal jeg først lære lidt mere,” siger den glade ABB-medarbejder.