Løsningsarkitekt til Lægemiddelstyrelsen – en styrelse på vej mod europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Om Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsens vision er at blive blandt de bedste medicinalagenturer i Europa og at gøre Danmark til førende nation inden for life science. Vi har en central rolle i forhold til politiske beslutninger, godkendelse af nye lægemidler, tværgående og nationale sundhedspolitiske opgaver og har indflydelse på små og store sager med konsekvenser for retningen af vores samfund. Vi arbejder nationalt og i udpræget grad europæisk og internationalt.

Lægemiddelstyrelsen er i øjeblikket inde i en spændende udvikling, hvor vi øger antallet af medarbejdere, og hvor nye udfordrende opgaver nationalt og internationalt kommer til. Samtidig er vi i gang med at indføre lean som en strategisk indsats for at løfte vores kvalitet endnu højere.

Lægemiddelstyrelsens IT-arkitektur udgør en vigtig brik på vejen mod at realisere vores vision, og vi søger derfor en dygtig løsningsarkitekt. Vores nuværende IT-arkitektur er designet til de dokumenttunge arbejdsgange, som lægemiddelområdet traditionelt har været præget af, men lægemiddelområdet er i dag meget datadrevet. Vi står derfor ved indgangen til en spændende transformation af vores arkitektur til bedre at understøtte dataregistrering, databehandling, dataudveksling og foretage big data analyser.

Om Forretnings-IT
Du bliver en del af sektionen Forretnings-IT (FOR), som refererer under vicedirektøren. Sektionen består af en sektionsleder, to teamledere og 15 akademiske medarbejdere. Lægemiddelstyrelsens IT-udvikling og drift er outsourcet, så vores primære opgaver er inden for IT-projekter, processer og styringsprincipper, informationssikkerhed, udbud og leverandørsamarbejde. Vi indgår i mange IT-fora i Danmark og i EU, vi arbejder sammen med Sundheds- og Ældreministeriets Koncern-IT, og vi deltager i interne og eksterne audits/revisioner og udformer benchmarks ift. sikkerhed, drift og udvikling.

Forretnings-IT er organiseret i to teams med hver sin teamleder. Dit teams opgaver omfatter bl.a. enterprise-arkitektur, lean, leverandørsamarbejde, kvalitetsledelse, snitflader til europæiske systemer, journalområdet og Informationssikkerhed.

Vi bidrager alle aktivt til teamet, sektionen og styrelsen, sådan at vi sammen når de fastlagte mål.

Dit arbejdsområde
Som løsningsarkitekt i Lægemiddelstyrelsen tager dit arbejde udgangspunkt i vores eksisterende it-landskab, Enterprise arkitekturen og standarder. Sammen designer vi løsninger, som gør os i stand til at fremme effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr. Du kommer til at have en central rolle igennem hele udviklingsprocessen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

• Designe IT-løsninger, der sikrer sammenhæng mellem vores it-principper, vores målarkitektur og arkitekturen i løsningerne

• være i løbende dialog med leverandører og vores forretning

• Deltage i udvikling af løsningsdesign sammen med leverandører

• Facilitere workshops med forretningskolleger, hvor der udarbejdes information- og datamodeller, procesmodeller, use cases og kravspecifikationer

• Dokumentere arkitekturmønstre, løsningselementer og arkitekturbeslutninger med henblik på genbrug og sammenhæng på tværs af løsninger samt kvalitetssikring af leverancer

• Bidrage til at udvikle arkitekturen i Lægemiddelstyrelsen igennem udviklingen af it-principper og målarkitektur etc. i tæt samarbejde med vores Enterprise arkitekt og tekniske arkitekt.

Dine kvalifikationer og kompetencer
Som løsningsarkitekt kommer du til at designe mange af de IT-løsninger, der tilsammen udgør Lægemiddelstyrelsens IT-fundament. Du må derfor gerne have en del års erfaring med arkitektur på applikationsniveau og god indsigt i de andre arkitekturdiscipliner. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du er akademiker eller har en mellemlang uddannelse indenfor it.

Herudover skal du:

• Kunne identificere udfordringer i vore forretning og kunne omsætte disse til krav til IT-løsninger

• Være dygtig til at kommunikere i skrift og tale

• Være god til at samarbejde med kollegaer og eksterne leverandører

• Have erfaring med modellering af løsningsarkitektur og indblik i det samlede forløb ifm. design, udvikling og implementering af IT-løsninger

• Være analytisk og kunne nedbryde komplekse problemstillinger til konkrete leverancer samt balancere konkrete krav i et projekt med overordnede krav fra målarkitektur mv.

• Have lyst til at sætte retning og skabe resultater på dit opgaveområde

• Kunne træffe beslutninger og bevare overblikket i pressede situationer.

Uanset om du er nyuddannet eller har en del års erfaring, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi tilbyder
En stilling med væsentligt ansvar med mulighed for at præge organisationen og et tæt samarbejde på tværs af huset og på alle niveauer. Du får en udadvendt og vigtig rolle på en arbejdsplads i rivende udvikling med dygtige kollegaer og god plads til at udvikle personlige og faglige kompetencer. Du bliver en del af en sektion og et team med et godt sammenhold og god humor, hvor det er sjovt at gå på arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som akademisk medarbejder eller specialkonsulent alt efter kvalifikationer. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten), og den til enhver tidgældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Jeppe Väinö Sørensen på telefon 25 52 81 60 eller Enterprise Arkitekt Beathe Sirevåg Mathisen på telefon 93 59 64 12.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 13.09.2017, sidst opdateret d. 13.09.2017




Lægemiddelstyrelsen - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: Lægemiddelstyrelsen
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.laegemiddelstyrelsen.dk

Lægemiddelstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dtu.dk/job/1056090/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT